WDG 2023, Köln

I august 2023 deltog Dværgeforeningen i World Dwarf Games i Köln. Det blev en oplevelse, som satte sig i kroppen på både deltagere og supportere.

Rejsen startede i bus fra Danmark, hvor vi begyndte at lære hinanden bedre at kende. I Köln boede vi sammen med deltagere fra andre lande. Der opstod hurtigt relationer og samtaler på kryds og tværs. Mange beskrev stemningen som helt særlig.

I løbet af ti dage deltog danskerne i sportsgrene som boccia, atletik, fodbold, badminton og vægtløftning. Der var gode præstationer, stærk opbakning og masser af fællesskab.

Hør atleternes personlige fortællinger

“Det hele føltes jo lidt OL-agtigt. Det var en chance for at komme ned og repræsentere Danmark.”

– Kamilla Juhl Nielsen

“Jeg var så heldig at møde min kæreste i Köln. Det er fantastisk, at et arrangement kan føre til det, vi har i dag.”

– Simone Meyer Larsen